Hvorfor kameraet skal opdage bevægelse
Et kamera, der filmer hele tiden, bruger strøm og fylder meget. Et kamera, der kun optager, når noget sker, sparer begge dele. Derfor har de fleste hjemmekameraer en funktion, der opdager bevægelse og starter optagelsen. Den sender også besked til din telefon.
Men der er stor forskel på, hvordan det sker. Nogle kameraer reagerer på varme. Andre reagerer på, at billedet ændrer sig. De bedste kan se, om det er en person, en bil eller et dyr. Valget af metode påvirker batteri, falske alarmer og hvor godt kameraet fungerer bag glas.
PIR: varme, der bevæger sig
PIR står for passiv infrarød. Sensoren registrerer varmestråling fra mennesker og dyr, og den ser forandringer i varmebilledet foran sig. Når en varm krop bevæger sig, ændres signalet, og kameraet vågner. Det er den teknik, som bruges i en bevægelsesføler på væggen eller i en lampe.
Fordelen er, at sensoren bruger næsten ingen strøm. Kameraet kan sove, indtil sensoren vækker det. Det er derfor, de fleste batterikameraer bruger PIR. Den virker uafhængigt af lys, så den opdager bevægelse både dag og nat. Og den reagerer ikke på skygger, regn eller en lysstråle.
Ulempen er, at den kun registrerer varme. En kold genstand, en bil med kold motor eller en person i tykt tøj kan ligge under tærsklen. Den kan heller ikke se igennem glas. Se guiden om kamera bag vindue. Og den kan blive snydt af varme, som bevæger sig, uden at være farlig, som en kat eller solen på en mur.
Pixelbaseret bevægelse: billedet ændrer sig
Denne metode sammenligner billedet med det forrige. Ændrer nok pixel sig, tror kameraet, at der er bevægelse. Den kræver, at kameraet er tændt og kigger hele tiden. Det betyder, at den bruger mere strøm, men den virker bag glas og kan opdage ting, som ikke er varme.
Svagheden er, at den ikke kan skelne mellem en person og et blad, en skygge, regn, insekter eller en lysskifter. En sky, der flytter sig, kan være nok. Derfor giver den mange falske alarmer, medmindre du kan afgrænse områder og følsomhed. Læs guiden om færre falske alarmer.
Næsten alle kameraer med strøm har denne metode som grundlag. Den virker godt indendørs, hvor lyset er stabilt, og dårligt udendørs i blæsevejr.
Personregistrering: kameraet ved, hvad det ser
Den nyeste teknik er billedgenkendelse. Kameraet kører et lille program, der er trænet til at kende mennesker, køretøjer og dyr. Når bevægelsen er fundet, kontrollerer programmet, om det er en person. Er det en kat eller et blad, sker der ikke noget.
Det skærer rigtig mange falske alarmer væk. Du kan vælge kun at få besked om personer og biler, og ikke om dyr eller regn. Kameraet ovenfor fra Reolink er et eksempel på et kamera, som skelner mellem personer og køretøjer. Det giver ro i hverdagen.
Teknikken er ikke perfekt. Den kan tage fejl i dårligt lys, ved lang afstand eller når en person er delvist skjult. Nogle kræver abonnement for at bruge funktionen i skyen. Andre kører den i kameraet. Spørg, hvilken der gælder.
Kombinationen: PIR og billedanalyse
De bedste batterikameraer bruger begge. PIR-sensoren vækker kameraet, og så starter billedanalysen og afgør, om det er en person. På den måde sparer kameraet strøm, fordi det kun tænder, når varme bevæger sig, og det undgår falske alarmer, fordi analysen sorterer dem fra. Du får det bedste fra begge verdener.
Spørg i databladet, om kameraet bruger "PIR og AI", "PIR og personregistrering" eller blot "bevægelsesdetektion". Det sidste fortæller ikke noget. Det kan dække enhver metode.
Hvad påvirker batteriet?
PIR-sensoren bruger næsten ingenting. Det, der bruger strøm, er, når kameraet vågner, optager og sender. Hver alarm koster en lille mængde. Mange falske alarmer tømmer batteriet hurtigt. Derfor er det vigtigt at indstille følsomheden rigtigt. Læs i guiden om batteri eller kabel.
Et kamera med pixelbaseret bevægelse og batteri holder kun kort. Hvis kameraet skal være tændt hele tiden, er det bedre med ledning eller solpanel. Det er også forklaringen på, at batterikameraer næsten altid bruger PIR.
Placering og vinkel
PIR-sensorer registrerer bedst bevægelse, der går på tværs af deres synsfelt. En person, der går direkte mod sensoren, giver en svagere ændring i varme, end en person, der går forbi. Sæt derfor kameraet, så folk kommer fra siden, ikke lige imod. Vinkl det let nedad. Undgå at pege mod varmekilder som ventilationsriste, grill og mure i solen.
Vil du have personregistrering, skal personen kunne ses tydeligt. Det kræver, at kameraet sidder i en højde, hvor kroppen er synlig, og at afstanden ikke er for stor. Se guiden om synsvinkel.
Bevægelsesføler uden kamera
Du kan også bruge en selvstændig bevægelsesføler. Den sidder i et rum og sender besked til en hub eller et alarmpanel. Den er billig og bruger lidt strøm. Tapo T100 ovenfor er et eksempel. Den kan tænde lys, give besked eller starte et kamera. Det er en nem måde at gøre et almindeligt kamera smartere. Se guiden om dør- og vinduessensor for hele billedet.
Test af registrering i praksis
Den bedste måde at forstå dit kamera på er at teste det. Gør det en rolig dag, hvor ingen andre er hjemme. Stil dig ved kameraets yderkant og gå langsomt ind i billedet. Notér, hvor langt du er fra kameraet, når beskeden kommer. Prøv derefter at gå direkte mod kameraet, og prøv at gå på tværs. Du vil som regel opdage, at kameraet reagerer tidligere, når du går på tværs.
Prøv også at gå med en jakke og uden. Tykt tøj kan skjule kropsvarme for en PIR-sensor. Prøv at gå hurtigt og langsomt. En meget langsom bevægelse giver et svagere signal end en rask gang. Skriv resultatet ned, og brug det til at justere følsomhed og placering.
Gentag testen om natten og i regnvejr. Mange kameraer opfører sig forskelligt, når det er mørkt, fordi nattesyn og belysning ændrer billedet.
Områder og følsomhed
De fleste kameraer lader dig tegne zoner i billedet. En zone er et område, hvor bevægelse udløser optagelse eller besked. Områder uden for zonen ignoreres. Brug det til at udelukke en vej, et træ eller en nabos indkørsel, så de ikke udløser alarmer. Afgræns zonen til den sti, hvor en person ville gå, for eksempel indkørslen og vejen til døren.
Følsomheden bestemmer, hvor lille en bevægelse der skal til. Står den for højt, reagerer kameraet på blade, insekter og skyer. Står den for lavt, overser det mennesker. Start i midten, og justér efter en uges brug. Se hvilke klip der var unødvendige, og sænk følsomheden en smule, indtil du har få falske klip, men stadig fanger de rigtige.
Tidsplaner
Nogle kameraer lader dig vælge, hvornår bevægelsesregistreringen er aktiv. Brug det til at slå beskeder fra, når du selv er hjemme, og slå dem til, når du går. Om dagen kan du lade kameraet optage uden at sende besked, og om natten sætte det til at sende alt. På den måde får du ro i hverdagen og fuld beskyttelse, når du har brug for den.
Opdateringer og fremtiden
Personregistrering forbedres ofte via opdateringer. Et kamera, der i dag tager fejl af og til, kan blive bedre efter en ny version af programmet. Derfor er det en god idé at slå automatiske opdateringer til, hvis kameraet tilbyder det. Læs i appen, hvad hver opdatering ændrer.
Køber du nyt kamera, så spørg, hvor længe producenten opdaterer det. Et kamera, der ikke længere får opdateringer, kan have fejl, som ikke bliver rettet. Det gælder både billedanalysen og sikkerheden. Se guiden om at beskytte kameraet mod hacking.
Kig også på, hvor beslutningen træffes. Hvis analysen sker i kameraet, virker den uden internet. Sker den i skyen, kræver den forbindelse og ofte et abonnement. For mange er lokal analyse mere trygt, fordi billederne ikke forlader huset, når kameraet blot skal afgøre, om det er en person.
Sådan vælger du
- Batterikamera udendørs: PIR med personregistrering.
- Kamera med strøm udendørs: billedanalyse med personregistrering. Så kan du afgrænse områder.
- Indendørs kamera: pixelbaseret bevægelse er normalt nok, og du kan nøjes med at se billedet.
- Bag glas: billedanalyse. PIR kan ikke se igennem.
Uanset hvad du vælger, så tag tid til at teste. Gå forbi kameraet på forskellige afstande, og se, hvornår det reagerer. Justér følsomheden, til det passer.