Hvad er en alarmtilstand?
En alarmtilstand er en indstilling, der bestemmer, hvilke følere der er aktive. De fleste alarmer har mindst tre: en tilstand, hvor alt er tændt, en hvor kun en del er tændt, og en hvor alt er slukket. De hedder forskelligt fra mærke til mærke, men de bruges til det samme: du er ude, du er hjemme, eller du sover.
Det er tilstandene, der gør, at en alarm kan bruges hver dag. Uden dem ville du skulle slukke alt, hver gang du gik ud af stuen, og tænde alt, når du skulle sove. Det er det, der gør, at mange til sidst slukker alarmen og aldrig tænder den igen.
Ude: alt er tændt
Når du forlader huset, tænder du alle følere. Dørsensorer, vinduessensorer og bevægelsesfølere i alle rum er aktive. Hvis nogen åbner en dør eller går ind i et rum, går alarmen. Det er den stærkeste tilstand og den, der giver mest beskyttelse.
De fleste alarmer har en udgangsforsinkelse, så du kan nå ud, inden den aktiveres. Den er ofte 30 til 60 sekunder og kan indstilles. Sæt den, så du kan nå at lukke døren og gå ned til vejen uden at haste. Er den for kort, løber du, og er den for lang, er alarmen slukket i et minut efter, du er gået. Test det på en normal dag.
Hjemme: dør og vinduer, ikke rum
Når du er hjemme om dagen, vil du ikke have, at bevægelsesfølere i stuen larmer, når du går forbi. Her bruger du en delvis tilstand, hvor kun dørene og vinduerne er aktive. Åbner nogen en dør udefra, går alarmen. Men du kan gå rundt inde.
Det er en god tilstand, hvis du arbejder hjemme, har børn, der leger, eller dyr, der går frit. Du er stadig dækket på de steder, hvor en indbrudstyv kommer ind, men du undgår falske alarmer. Det er den, mange glemmer at bruge, og den kan gøre en stor forskel for, om alarmen bliver brugt. Se guiden om dør- og vinduessensor.
Nat: kun døre i stueplan og gangen
Om natten vil du have beskyttelse, uden at et toiletbesøg udløser alarmen. Natttilstanden aktiverer dørsensorer på stueplan og bevægelsesfølere i stueetagen, men lader soveværelset og vejen til badeværelset være åben. Så kan du gå rundt på første sal, mens alarmen vogter dørene nedenunder.
Har du dyr, der går frit, så sluk bevægelsesfølerne i stuen om natten og lad kun dørsensorerne være tændt. En kat, der går en runde, kan ellers udløse alarmen hver nat. Mange systemer kan indstilles med "kæledyrsvenlige" følere, men tjek, hvor stort et dyr de ignorerer.
Indgangsforsinkelse: tid til at tage koden
Når du kommer hjem, udløser døren en forsinkelse, så du kan nå at tage koden eller tænde med din telefon. Den er typisk 15 til 30 sekunder. Er den for kort, går alarmen, før du når panelet. Er den for lang, når en tyv at komme ind og søge.
Sæt panelet ved indgangen, eller brug en nøglebrik, så du kan afbryde alarmen hurtigt. Nogle systemer kan afbrydes med telefonen eller automatisk, når telefonen kommer tæt på. Øv det med alle i husstanden, så ingen står og panikker med en kode.
Børn, dyr og gæster
De fleste falske alarmer kommer fra mennesker i huset. Et barn, der åbner en dør, en gæst, der ikke ved, at alarmen er tændt, og en hund, der går forbi føleren. Derfor skal alle, der bor i huset, kende alarmen. Giv dem hver en kode eller en nøglebrik, så du kan se, hvem der slog den fra.
Til gæster kan du give en midlertidig kode, hvis systemet kan det. Ellers bør du slå alarmen fra, når der kommer folk, og tænde den igen, når de er gået. Nogle har en tilstand til besøg, hvor kun yderdørene er aktive. Læs mere om kamera og dyr i guiden om indendørs kamera til hund, kat og børn.
Automatik og tidsplan
Mange systemer kan skifte tilstand automatisk. Du kan sætte natttilstanden til at starte klokken 23 og slutte klokken 6. Du kan også lade alarmen tænde sig selv, når den sidste telefon forlader huset. Det er praktisk, men det kræver, at du stoler på det, og at du tester, at det virker.
Brug en tidsplan, hvis du glemmer at tænde alarmen. Hellere en alarm, der tænder sig selv, end en, der aldrig bliver tændt. Husk at tjekke den en gang imellem, især efter strømsvigt, hvor tiden kan nulstilles. Se guiden om alarm og smart home, hvis du vil koble lys og kameraer til alarmen.
Når alarmen går
Alarmen skal give besked både med lyd og på telefonen. Tag den alvorligt. Se på kameraet, hvis du har et. Ring til en nabo, hvis du ikke er hjemme. Er der tegn på indbrud, ring til politiet. Gå ikke selv ind i huset, hvis du frygter, at nogen er der. Læs mere i guiden til at sikre huset mod indbrud.
Har du en vagtcentral, kontakter de dig. Har du ikke, så er det dig og dine naboer, der skal handle. Se guiden om alarm med eller uden abonnement.
Ferie og længere fravær
Når du rejser væk i flere dage, skal alarmen stå i den stærkeste tilstand. Tjek, at alle sensorer melder klar, og at alle vinduer og døre er lukkede. En åben dør eller et åbent vindue kan gøre, at alarmen ikke kan tændes. Nogle systemer kan tvinge tilstanden på, men så er netop det vindue ikke dækket.
Bed en nabo om at holde øje, og giv dem en kode eller et nummer at ringe til, hvis alarmen går. Fortæl, om der kommer håndværkere, rengøring eller en, der vander blomster, så alarmen ikke udløses, og de ved, hvad de skal gøre. Se også tjeklisten i guiden til at sikre huset før ferien.
Strømsvigt og batteri i centralen
Alarmcentralen har som regel et batteri, der tager over ved strømsvigt. Det holder i et antal timer, men ikke for evigt. Når strømmen vender tilbage, kan tiden og tilstanden være nulstillet. Tjek derfor panelet efter et strømsvigt, og sæt tilstanden igen.
Sensorer med eget batteri er upåvirkede af strømsvigt, men hvis routeren er nede, kan beskeder til telefonen udeblive. Det er en god grund til at have nødstrøm til routeren, så alarmen kan kontakte dig. Læs om det i guiden om nødstrøm til kamera og router.
Læs vejledningen en gang
Alarmer hedder forskelligt og virker forskelligt. Det, der hedder "nat" i ét system, hedder "delvis" eller "stay" i et andet. Læs vejledningen til netop dit system, og find ud af, hvilke følere der hører til hvilken tilstand. Det tager ti minutter, og det sparer dig for mange falske alarmer.
Eksempel på en almindelig dag
Klokken syv står familien op. Alarmen skifter fra nat til hjemme, enten automatisk eller ved et tryk. Klokken otte forlader den sidste person huset og skifter til ude. Hvis nogen glemmer det, kan telefonen minde om det. Klokken seksten kommer børnene hjem. De bruger en kode eller en nøglebrik og afbryder alarmen. Klokken tyve er familien samlet, og alarmen står på hjemme. Klokken tyve minutter i elleve skifter den til nat.
Det lyder som meget, men med tidsplan og nøglebrik bliver det næsten usynligt. Det er sådan, du får en alarm, der bruges hver dag, og ikke kun, når du tænker på det.
Skriv en kort seddel til dem, der besøger huset: Hvilken tilstand er alarmen normalt i, og hvad gør man, hvis den går? Hæng den et sted, hvor kun husstanden ser den. Så ved barnepigen, rengøringshjælpen eller nabo, hvad de skal gøre.
Tjekliste til din hverdag
- Brug ude, hver gang du forlader huset, også kun for en time.
- Brug nat, når du går i seng. Test, at du kan gå på toilet uden alarm.
- Brug hjemme, når du er derhjemme og vil have dørene sikret.
- Indstil forsinkelserne, så de passer til din vej ud og ind.
- Giv alle i husstanden en kode, og øv det.
En alarm, der bruges, er mere værd end en, der er slukket. Tilstandene gør det nemt at bruge den hver dag.


